Sofie Gråbøl
Gennem årtier har Sofie Gråbøl sat sit præg på dansk og internationalt skuespil med en sjælden intensitet og kompromisløs dedikation til sit fag. For hende begynder den kreative frihed med grundig forberedelse. Det er den grundighed og dedikation, hun har bygget sit virke på. Og som med tiden også har lært hende noget andet: at stoppe op og anerkende det, hun har opnået undervejs.
Skuespillets mange sider
Sofie Gråbøl var 17 år, da hun begyndte at spille skuespil. I starten føltes det mest som at få adgang til en ny verden. Hun kom med bag kulisserne, så, hvordan film blev til, og lærte skuespillets sprog at kende. Et sprog, hun fra begyndelsen gik til med nysgerrighed og en legende tilgang.
Med tiden gik det op for hende, at hun ikke bare var med for sjov. Der blev forventet lige så meget af hende som af de voksne og mere erfarne skuespillere omkring hende. Pludselig var der noget på spil. Og hun havde en vigtig plads i det.
I dag ser Sofie tilbage på et langt arbejdsliv med taknemmelighed. For hende ligger skuespillets rigdom i at kunne bevæge sig mellem vidt forskellige genrer og roller og hele tiden opdage nye sider af sit fag.
Et fundament af forberedelse
Det lå ikke i kortene, at Sofie Gråbøl skulle være skuespiller. Hun fandt næsten tilfældigt vej ind i faget, og for et menneske, der af natur er introvert og til tider genert, var det langt fra et oplagt valg. Netop derfor er hun i dag stolt af, at hun blev. For bag det, der ser ubesværet ud, ligger mange timers arbejde. Sofie har altid forberedt sig grundigt, sat sig ind i sine roller og forsøgt at forstå de mennesker, hun portrætterer. Den grundighed har også givet hende en særlig respekt for mennesker, der mestrer deres fag. For Sofie viser den største kunnen sig ikke nødvendigvis i det, der ser svært ud. Tværtimod. Det fineste er at kunne få det svære til at se let ud. Vel vidende, hvor meget arbejde der ligger bag.
"Jo dygtigere man er, jo lettere ser det ud"
Sofies favoritter
Sofie Gråbøl har ikke mange smykker. Til gengæld bærer hun dem, hun har, hver dag.
Hun husker tydeligt, da hun købte sin Skyline-ring fra Peter Hertz. Dengang så hun den som et markant smykke. Med årene er den blevet noget andet. Et smykke, hun næsten ikke tænker over, at hun har på, men som alligevel er blevet en del af, hvem hun er.